Hvordan planter laver deres egen mad og ilt
Snart skal du undersøge, hvad planter egentlig laver med CO₂, lys og vand — og hvorfor de "ånder ud" en gas, som kan få en glødende træpind til at blusse op. Brug siden her til at forberede dig: læs baggrunden, og skriv dine forudsigelser, INDEN I går i gang med de rigtige forsøg fra arket.
Før I går i gang med forsøgene, skal I have styr på, hvad der faktisk sker inde i planten. Det gør det meget nemmere at forstå, hvorfor glassene skifter farve, og hvor gassen kommer fra.
Inde i planternes celler — især i bladene — findes små "fabrikker" kaldet grønkorn (kloroplaster). Det er her, fotosyntesen foregår. Man kan sammenligne det med et lille solcelleanlæg inde i cellen: det er her lysenergien bliver fanget og omdannet.
Inde i grønkornene sidder stoffet klorofyl — det stof, der gør planter grønne. Klorofyl er specielt godt til at opfange lysenergi fra solen, ligesom en antenne fanger et signal. Det er derfor blade typisk er grønne dér, hvor de laver fotosyntese, og bliver gullige/brune om efteråret, når klorofyllet nedbrydes.
Planten trækker CO₂ fra luften/vandet ind i bladet og vand op gennem rødderne. Inde i grønkornene bruger klorofyllet lysenergien til at binde CO₂ og vand sammen til druesukker (plantens "mad" og energidepot). Som biprodukt frigives ilt (O₂) — den ilt, vi selv trækker vejret i. Det er præcis den proces, I skal se beviser på i de to forsøg: CO₂ forsvinder (Forsøg 1), og ilt dannes (Forsøg 2) — men kun når der er lys.
I forsøg 1 skal I holde øje med en farveændring i glassene. For at kunne tolke den, skal I først forstå, hvad indikatoren faktisk måler.
Når CO₂ opløses i vand, danner det kulsyre — en svag syre. Jo mere CO₂ der er opløst i vandet, jo surere (lavere pH) bliver det. Fjerner man CO₂ fra vandet, bliver vandet tilsvarende mindre surt igen.
CO₂-indikatoren er en pH-følsom væske. Den kan ikke "se" CO₂-molekyler — men den skifter farve, fordi mere CO₂ i vandet gør vandet mere surt, og det er den syre, indikatoren reagerer på.
Meget CO₂ opløst → mest surt vand
Midt imellem
Lidt CO₂ opløst → mindst surt vand
Gæt først — du må gerne tage fejl! Det er sådan, man laver rigtig naturvidenskab.
Reagensglas 1–3 med vandpest og CO₂-indikator. Glas 1 i sollys, glas 2 i mørke (alufolie), glas 3 er kontrol. Forudsig, hvad der kommer til at ske med farven i hvert glas — brug det, du lige har lært om lys, grønkorn og CO₂.
| Glas | Din forudsigelse (farve) |
|---|---|
| Glas 1 — sollys | |
| Glas 2 — mørke | |
| Glas 3 — kontrol |
Bægerglas med vand, CO₂ og vandpest under en tragt, med et vandfyldt mini-reagensglas ovenpå. Sæt det i kraftigt sollys i et par dage, og saml den gas, planten udvikler.
Begge forsøg viser to sider af samme proces. Planten optager CO₂ og vand, bruger lysenergi — og danner sukkerstof (energi til planten) plus ilt som biprodukt.
Klik på det svar, du tror er rigtigt.
1. Hvorfor skifter CO₂-indikatoren IKKE meget farve i glas 2 (mørke)?
2. Hvad viser glødeprøven med træpinden?
3. Hvad er glas 3 (kontrolglasset) godt for?