Biologi · 8. klasse · Fotosyntese

Fotosyntese-
detektiven

Hvordan planter laver deres egen mad og ilt

Snart skal du undersøge, hvad planter egentlig laver med CO₂, lys og vand — og hvorfor de "ånder ud" en gas, som kan få en gløden­de træpind til at blusse op. Brug siden her til at forberede dig: læs baggrunden, og skriv dine forudsigelser, INDEN I går i gang med de rigtige forsøg fra arket.

Plakat: Fotosyntese — hvordan planter laver deres egen mad og ilt. Viser trin for sollys, kuldioxid, vand, ilt og glukose, hvad der sker i et blad, og den samlede reaktionsligning 6CO₂ + 6H₂O + lys → C₆H₁₂O₆ + 6O₂.
Hele plakaten som opslag — klik for at åbne i fuld størrelse
Sådan bruger du siden: Denne aktivitet er til FØR I laver de rigtige forsøg. Læs baggrunden, og skriv dine bedste bud herunder. De faktiske resultater noterer I på papirarket, mens forsøgene kører i klassen.

Hvad er fotosyntese egentlig?

Før I går i gang med forsøgene, skal I have styr på, hvad der faktisk sker inde i planten. Det gør det meget nemmere at forstå, hvorfor glassene skifter farve, og hvor gassen kommer fra.

1 SOLLYS giver energi til reaktionen 2 KULDIOXID CO₂ optages i bladet 3 VAND suges op af rødderne Bladcelle m. grønkorn (klorofyl fanger lyset) O 4 ILT O₂ frigives til luften C₆H₁₂O₆ 5 GLUKOSE plantens egen "mad"

Inde i planternes celler — især i bladene — findes små "fabrikker" kaldet grønkorn (kloroplaster). Det er her, fotosyntesen foregår. Man kan sammenligne det med et lille solcelleanlæg inde i cellen: det er her lysenergien bliver fanget og omdannet.

Inde i grønkornene sidder stoffet klorofyl — det stof, der gør planter grønne. Klorofyl er specielt godt til at opfange lysenergi fra solen, ligesom en antenne fanger et signal. Det er derfor blade typisk er grønne dér, hvor de laver fotosyntese, og bliver gullige/brune om efteråret, når klorofyllet nedbrydes.

Planten trækker CO₂ fra luften/vandet ind i bladet og vand op gennem rødderne. Inde i grønkornene bruger klorofyllet lysenergien til at binde CO₂ og vand sammen til druesukker (plantens "mad" og energidepot). Som biprodukt frigives ilt (O₂) — den ilt, vi selv trækker vejret i. Det er præcis den proces, I skal se beviser på i de to forsøg: CO₂ forsvinder (Forsøg 1), og ilt dannes (Forsøg 2) — men kun når der er lys.

Derfor er lys så vigtigt: Uden lys kan klorofyllet ikke hente energi, og så går fotosyntesen i stå — planten optager ikke CO₂, og der dannes ikke ilt. Det er præcis det, glas 2 (i mørke) skal vise jer.

Hvad gør CO₂-indikatoren egentlig?

I forsøg 1 skal I holde øje med en farveændring i glassene. For at kunne tolke den, skal I først forstå, hvad indikatoren faktisk måler.

Når CO₂ opløses i vand, danner det kulsyre — en svag syre. Jo mere CO₂ der er opløst i vandet, jo surere (lavere pH) bliver det. Fjerner man CO₂ fra vandet, bliver vandet tilsvarende mindre surt igen.

CO₂-indikatoren er en pH-følsom væske. Den kan ikke "se" CO₂-molekyler — men den skifter farve, fordi mere CO₂ i vandet gør vandet mere surt, og det er den syre, indikatoren reagerer på.

Derfor bruger vi den i forsøg 1: Når vandpesten laver fotosyntese, forbruger den CO₂ fra vandet. Mindre CO₂ betyder mindre syre — så en farve, der bevæger sig fra gul mod blå, er jeres tegn på, at planten har forbrugt CO₂.

Din hypotese

Gæt først — du må gerne tage fejl! Det er sådan, man laver rigtig naturvidenskab.

CO₂-forbrug og lys

Reagensglas 1–3 med vandpest og CO₂-indikator. Glas 1 i sollys, glas 2 i mørke (alufolie), glas 3 er kontrol. Forudsig, hvad der kommer til at ske med farven i hvert glas — brug det, du lige har lært om lys, grønkorn og CO₂.

GlasDin forudsigelse (farve)
Glas 1 — sollys
Glas 2 — mørke
Glas 3 — kontrol
Husk: CO₂-indikatoren skifter farve alt efter hvor meget CO₂ der er opløst i vandet. Jo mere CO₂ planten forbruger, jo mere ændrer farven sig fra udgangsfarven.

Ilt-udskillelse fra vandpest

Bægerglas med vand, CO₂ og vandpest under en tragt, med et vandfyldt mini-reagensglas ovenpå. Sæt det i kraftigt sollys i et par dage, og saml den gas, planten udvikler.

Huskeregel: En glødende træpind blusser op og bryder i brand i ren ilt (O₂) — det er "glødeprøven", en klassisk test for ilt.

Fotosyntesens ligning

Begge forsøg viser to sider af samme proces. Planten optager CO₂ og vand, bruger lysenergi — og danner sukkerstof (energi til planten) plus ilt som biprodukt.

6 CO₂+6 H₂O+☀ lys C₆H₁₂O₆+6 O₂
CO₂ — kuldioxid (fra luften/vandet) H₂O — vand (fra jorden) Lys — energikilden C₆H₁₂O₆ — druesukker (planten spiser selv) O₂ — ilt (det vi trækker vejret i)

Lille quiz

Klik på det svar, du tror er rigtigt.

1. Hvorfor skifter CO₂-indikatoren IKKE meget farve i glas 2 (mørke)?

2. Hvad viser glødeprøven med træpinden?

3. Hvad er glas 3 (kontrolglasset) godt for?

🌿 0 / 3 quizspørgsmål